Jens Kjærgaard Frederiksen

Fire ord om mig: Far, fodboldspiller, folkeskolelærer og madøre.
Jeg er gift med Dianne som jeg mødte på seminariet og vi har to piger på 8 og 5 år. Vi bor i Halgård hvor vi byggede hus for snart 8 år siden. Jeg har siden jeg kunne gå spillet fodbold og gør det stadig i HB både i senior og på oldboysholdet. Jeg har desuden også spillet amerikansk fodbold både i Holstebro, men også i Skive og Vejle. Jeg er en terrier på godt og ondt, og giver ikke sådan lige op.
Jeg har en interesse i folkeskolen og det er også herigennem at jeg er blevet politisk aktiv. Jeg føler at vi kan gøre det bedre i kommunen for vores elever og i særdeleshed også for lærerne.
Foreningslivet har fyldt meget i mit liv, og det er en glæde som jeg håber at mine piger også finder en glæde ved.
Vi skal være en attraktiv kommune at komme til både for erhverv og tilflyttere. Kan vi i Holstebro give tilflyttere, en god pakke med en velfungerende folkeskole, og et foreningsliv til både bredde og elite, så tror jeg også, vi kan få flere til at vælge os til.
 
Mvh
Jens Kjærgaard Frederiksen
Under Egen 45
7500 Holstebro.