Hold fingrene fra folkeskolen
Af Pernille Bloch, byrådsmedlem (K), samt de konservative byrådskandidater Gitte Bach Andersen, Karsten Olesen, Joan Maarup og Jens Kjærgaard Frederiksen
Debatten raser i øjeblikket, hvor parterne i hver sin grøft kræver flere penge til henholdsvis specialområdet og almen området i folkeskolen, som om disse var hinandens indbyrdes modsætninger. Dette er forkert. Almen området og specialområdet er hinandens forudsætninger. Kun ved at skabe balance mellem hensynet til det enkelte barn, til alle børns læring og trivsel og til den økonomiske udvikling kan vi skabe en folkeskole, som er fremtidssikret og ikke skaber skel i form af et A og et B hold.
Kun ved at skabe balance mellem hensynet til det enkelte barn, til alle børns læring og trivsel og til den økonomiske udvikling kan vi skabe en folkeskole, som er fremtidssikret og ikke skaber skel i form af et A og et B hold.
Forslaget, som Børn-og Familieudvalget nu har sendt i høring, graver grøfterne dybere ved at tage de mindre skoler som gidsler ved større egenbetaling, når børn har brug for et specialiseret tilbud. Noget som utvivlsomt vil give anledning til overvejelser for skolens samlede økonomi på en lille skole. Samtidig kan vi se, at der er forskel på de enkelte skolers andel af elever med udfordringer, hvor egenbetalingen derfor kan udgøre en større problem på de skoler, hvor man i forvejen har nok at slås med.
Hold derfor fingrene fra folkeskolens tildelingsmodel, og giv det nyetablerede videncenter tid til at bidrage til løsninger ude på skolerne, der hvor børnene er, i stedet for at regere fra rådhuset – det er jo små mennesker vi har at gøre med.